Selvudvikling

Dem der kender mig, ved at jeg bruger meget tid på at udvikle mig, for at kunne forstå hvilke forsvarsmekanismer vi har. Hvilke skygger jeg har, hvor de kommer fra, og hvordan får jeg dem integreret. Jeg er på en rejse i at finde mig selv, og jeg håber at andre finder det spændende, ved at høre mig tale om det, og så selv vil gå vejen.

Det er så vigtigt at vi hele tiden arbejder med os selv. Der er altid plads til at lære og vokse. Ved at reflektere, og ved at være vågen på os selv. Kan vi blive den bedste udgave af os selv, som vi overhovedet kan komme til.

Lige nu er jeg ved at afslutte Mette Holms uddannelse til OPPE guide. Virkelig spændende at være med i, og det rykker for vildt. Jeg er blevet bevidst om hvilke vaner, (elefanten/isbjerget) der spænder ben, for mine nye sundere vaner. Denne selvopfattelse har gjort at jeg er blevet mere mig. Jeg behøver ikke tage en maske på når jeg skal på arbejde, eller til forældremøde etc.

Jeg har i denne blog prøvet at koge nogle små nemme øvelser ned, så du også kan blive den bedste udgave af dig selv. Disse små trin, var dem jeg startede på da jeg begyndte min rejse i at blive et bedre mig.

Vær dig selv:

Vær den du er, lad være med at prøve på at være en anden. I den sidste ende, bruger du alt din energi på at være en anden end den du er. Det tager lang tid at bliver den du er, og hvem vil du være ?? Du skal aldrig undskylde hvem du er inderst, eller skjule det. Du er den du er. Enten kan folk lide dig eller ikke. Den største forskel fra før, er at nu er du den du er. Ikke en maske. De fedeste mennesker at være sammen med er dem, som er dem selv. Dem som ikke har en maske på… de helt naturlige. På godt og ondt.

Stop med alt det negative:

Dit liv forandre sig først, når du indser at, at være negativ ikke hjælper dig. Alt skaber du oppe i dit mindset, så hvis du er negativ, vil du ikke se livets mange skønheder. Du vil gå glip af glæde. Du er ikke uheldig. Men hvis du er negativ, vil du tiltrække det negative, og omvendt hvis du er positiv, vil du tiltrække det positive. Som Jung ville sige:  Det du fokusere på, er det du vil få. Fordi du vælger kun at se det negative i livet,og så opdager du ikke det gode. Det du har fokus på får du. Som når man ønsker en ny bil, eller at blive gravid. Lige pludselig ser du den nye bil, eller gravide maver overalt. Dette fordi dit fokus er der.

Vær taknemlig for det du har. Dit mindset vil forandre sig hvis du istedet for at tænke: øv jeg har ikke … til at hver aften skriver du 3 ting ned du er taknemlig for. Lad være med at brokke dig. Ja jeg ved at det er mega svært, og jeg falder også til tider, i med begge ben. Men vær opmærksom på hvad du brokker dig over, er det noget jeg kan gøre noget ved.. så gør noget ved det, ellers STOP. Brok er så energi drænende, og får du noget ud af det…??? Næææ. Så bare prøv at stoppe op, næste gang, og flyt dig evt. Prøv at kik dybere ind i dig selv. Det at være negativ er tit et udtryk på, at du er utilfreds med noget i dit liv. Hvad kunne du tænke dig at ændre ? Hvad kan du gøre for at du bliver lykkeligere ?

Vær åben på at selv reflektere og find ud af den dybere grund for at du er negativ.

Tro på dig selv:

Den vigtigste er at du skal tro på du er noget. Fuck janteloven. Alle er noget. Det er mega svært at begynde at tro på at man er noget. Det at lade andres meninger være deres, at komme ud af komfort zonen, og prøve på at blive den bedste version af ens selv. Lad være med at sammenlige dig med andre. Du er dig, og det er din superpower. Vi er alle forskellige, og vi kan lige præcis det vi sætter os for at vi kan. Udfordringer er så at ændre ens mindset. Det er vanskeligt. Men ikke umuligt.

Så hvad ønsker du ??

Mange tanker

Pia Engdal

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *