Tunfrikadeller

Den nye dille…

Jeg har længe leget med at jeg skulle afprøve den nye dille Keto. Jeg er jo sundheds coach, og kan jo ikke snakke med på den nye trend, hvis jeg ikke har mærket den på min egen krop. Jeg fik min mand med på ideen og vi startede ud den 7 januar. Jeg havde lige et trailløb jeg skulle have overstået, før jeg kunne starte op, da jeg kunne læse at der ville gå en 4 uger tid før kroppen var klar på fedtforbrændingen. Måtte jeg hellere vente til efter løbet, så jeg ikke gik (mere, ha ha ) kold end jeg gjorde.

Ruten som var trail/crosslignende, og vekslede mellem græs, løvbund, mos, grusveje, vandrestier og smalle single tracks. Løbet var en spændende naturoplevelse, hvor jeg løb gennem den smukke skov på Øland. Løbet var velorganiseret af roflrun Stort tak for et fantastisk smukt løb.
Efter løbet nød jeg min velfortjente suppe ved spejderhuset sammen med min skønne veninde.  Der er ikke noget bedre end at have ydet alt det ens krop kan, og så sidde i det kolde smukke vejr, og nyde en god skål varm suppe. Så føler man sig i live, og nyder de små ting.

Løbet gik så godt, og jeg har lavet en ny aftale om et trailløb mere i år med min veninde. Jeg er bare den type der er nødt til at sætte dato for fx et nyt løb, for at jeg overholder dealen.

Kender du det ??

 

 

 

Den anden dag lavede jeg, efter inspiration af madbanditten , tunfrikadeller. Syntes faktisk de blev meget gode, og du kan jo selv vælge hvilket tilbehør du vil have til: rugbrød, salat, grønkålssalat etc.

Tunfrikadeller til 2pers:

  • 2 dåser tun i vand
  • 2 mellemstore æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk reven ingefær
  • 1/2 finthakket rødløg
  • 1/2 tsk chili
  • Salt og peber

Vandet fjernes fra tunen, og det hele blandes sammen.

Derefter formes de til 6-8 stk frikadeller og steges på panden i kokosolie og lidt smør.

 

 

 

 

 

Nå tilbage til Ketoen… hedder det mon det ??

Vi har begge været på den i en lille uge, og jeg har tabt 2 kg fedt, og min bedre halvdel har tabt 3 kg ( 3, et eller andet ..ork..). Men jeg har lavet en del om på opskrifterne, da jeg kun spiser 4 benede dyr 2 gange om ugen. Så vi har fået meget fisk. Men det smager også SKØNT.

Jeg er meget positiv overrasket,  ikke over hvor godt maden smager, men hvor lidt mad man egentlig har brug for. Så vi tager lige 3 uger mere, og ser hvordan det går.

Knus Pia Engdal