Nyt år – ny start.
Nu er det starten på et nyt år, og du tænker sikkert: i år skal det være, nu skal jeg simpelthen give den en skalle, jeg starte med en detox kur, kål kuren etc. Efter den første uge, er din krop helt smadret. Du har kvalme, hovedpine, ingen energi og vrisser af både familien og sparker ud efter katten i frustration over at du ikke taber dig.
Hvad med at du prøver noget nyt i år?
Hvad med at du tog dig kærligt af din krop, gav den det den trænger til:
- Kærlighed
- Opmærksomhed
- Sund og nærende mad
Der er ingen forbudte madvarer ( med mindre du er allergiker) ingen kalorietælling, ingen regler.
For mange er tanken om at man kan tabe sig, uden slankekur, helt utopi. Men ikke mindre er det sandt.
Ved at spise en sund og nærende kost, positiv tænkning, motion (som kan være alt fra gåture til træning i center), så skal det nok lykkes for dig.
For at du kan opnå er varigt vægtab, er du nødt til at ændre din livsstil. Du er nødt til at ændre dit mind-set i forhold til både mad og dit syn på din krop.
Din krop er dit tempel. Tænk på alle de positive ting den gør for dig:
- Den fragter dig rundt i hele verden.
- Den har skænket dig børn.
- Den passer på dig ved sygdom.
Til gengæld giver du den en masse ubrugeligt junkfood, der gør den tyk, og samtidig fortæller du den, at den er utilstrækkelig. Alt det du siger til dig selv, kunne du aldrig finde på at sige til dine venner eller familie. Tænk lige over det, næste gang du skælder dig selv ud.
Så skal 2019 ikke være det år hvor du, tænker positiv, spiser sundt og i det hele taget passer mere på dig selv.
Det år hvor du tager ejerskab i dit liv. Finder ud af, hvad er det lige nøjagtig jeg har brug for i mit liv.
Her er det at du er nødt til at sætte dig både langsigtede mål, og kortsigtede mål. Husk at belønne dig for hvert delmål du når.
Spørgsmålet er her:
Hvordan vil du varetage lederopgaven af dit liv??
Knus Pia Engdal