Mandelmuffins

Smager skønt med bananernes sødme og den mørke chokolade. Kan slukke enhver sukkertørst.

Ingredienser:

4 bananer

4 æg

1/2 tsk kanel

2 dl. mandelmel

2 spsk. sukrin gold

1 stor tsk. bagepulver

 

Toppings:

80 gram mørk chokolade ( jeg brugte 86%, men 70 % kan også bruges)

Frysetørret jordbær/hindbær til drys

Bananer og æg blendes sammen. Derefter røres de andre ingredienser i. Dejen hældes i muffinsforme, og sætte i en forvarmet ovn i 10-15 minutter på 200 grader.

Smelt chokoladen, og kom på de afkølede muffins og drys med frysetørret jordbær/hindbær drys.