Mandel vafler

Nu hvor efteråret/julen banker på, er det dejligt med en hyggenyde opskrift på  lækre vafler, kom eventuelt kanel eller kardemomme i, så smager og dufter de af JUL.

Mandel vafler ( 4 stk)

  • 100 g mandelmel
  • 50 g fuldkornsrismel
  • 1 knsp salt
  • 1 stang vanilje
  • 2 æg
  • 1 dl letmælk
  • 1 moden banan
  • saft og skal fra en økologisk appelsin

Bland de tørre ingrediensser sammen.

Æggene piskes sammen. Det hele blandes derefter sammen.

Mos bananen og vend den i dejen, sammen med saft og reven skal fra appelsinen.

Varm vaffeljernet op og pensl med kokosolie. Kom 3-4 spsk dej i midten af jernet og bag dem, til de er gyldne.

Server med en klat græsk, bær, mørk chokolade, nødder etc.